Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle".

Meny Menu
DanskDansk
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekUdvidet returreti 30 dage
TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Udsmykning af knivskede | DIY-guide i læderarbejde af Keld Lisby

Udsmykning af knivskede | DIY-guide i læderarbejde af Keld Lisby

Lær at dekorere knivskeder af læder 

Har du altid underet dig over, hvordan du kan lave en knivskede med flot udsmykning præget i læderet? Så får du svaret i denne guide, som knivbygger Keld Lisby har udarbejdet. Du vil måske opdage at det er langt nemmere end du skulle have troet at dekorere en knivskede af læder. Guiden er "kun" på 22 steps, og det skyldes at du får alle de fine detaljer, som gør at dit mønstre vil få et professionelt udseende. Det afhænger naturligvis om hvor tålmodig du er og hvor svært et mønstre du har udvalgt som udsmykning af læderet.


Teknikker og færdigheder:

  • Præge i læder
  • Punsle i læder
  • Skære mønstre i læder
  • Punsle læder som har en rund form
  • Opbygning af mønstre
  • Brug af Swivelkniv
  • Brug af modellerjern
  • Brug af baggrundspunsler

Materialer du skal bruge:

  • Papir
  • Vita Wrap
  • Mad-papir el. andet kalkerpapir
  • Lidt vand til at fugte læderet med
  • Malertape
  • Læderstrop
  • Evt. sort narvsværte

Værktøj til anvendelse:

  • Blyant
  • Saks til papir
  • Svamp
  • Modellerjern
  • Swivel kniv
  • Baggrundspunsler (stor og lille)
  • Blød klud

 Sådan gør du:

Step 1 Beskyt knivklingen med vita wrap

Step 1


Inden du går i gang med at lave mønsteret på knivskeden, er det en god ide at pakke kniven ind i et tyndt lag plastfolie som Vita Wrap. Det beskytter kniven mod fugt der senere kan trække ned igennem læderet, når du arbejder på mønsteret.
Step 2 Tegn eller find et mønster som dekoration til knivskeden

Step 2


Så skal du have fundet et passende mønster. Du kan tegne dit eget mønster, eller du kan finde et mønster på nettet – der er masser at finde. Du kan tilrette mønstret i f.eks. Photoshop, så det kommer til at passe til størrelsen på skeden.
Step 3 Tegn mønstret over på madpapir

Step 3


Mønsteret tegner du over på et stykke mad-papir. Det er nemt at overføre til læderet – og rette det til, så det bliver placeret der, hvor det skal være.
Step 4 Klip mønstret til

Step 4


Klip mønsteret til, så du nemt kan se, hvor det skal placeres på læderet.
Step 5 Fugt læderet med lidt vand

Step 5


Fugt nu læderet med en smule vand. Det skal ikke gennemvædes, men bare lige fugtes nok til, at du tydeligt kan præge mønsteret i læderet.
Step 6 Læg mønstret på læderet og sæt fast med malertape

Step 6


Nu kan du lægge mønsteret på læderet. Hæft det bag på skeden med nogle små stykker malertape, så den ikke rykker sig, når du arbejder med det.
Step 7 Præg mønstreret ned i læderet med et modellerjern

Step 7


Nu kan du overføre mønsteret til læderet. Præg nu mønsteret ned i læderet med spidsen af et modellerjern. Du skal passe lidt på ikke at presse for hårdt, så den går igennem mønster-papiret. Så risikerer du at hele mønsteret rykker sig og bliver skævt. Du behøver ikke presse ret hårdt for at mønsteret kan ses på læderet.
Step 8 Præg hele vejen rund på knivskeden

Step 8


Når du har været hele vejen rundt om mønsteret, kan du tage papiret af igen. Mønsteret er nu meget tydelig på læderet.
Step 9 Brug af Swivel kniv

Step 9


Nu skal du i gang med at skære selve mønstret. Til det bruger du en Swivel Kniv. Det er en kraftig klinge på ca. 3 mm tykkelse, der er monteret på et skaft, som kan dreje. Du holder om skaftet med fingrene og kan derved nemt komme til at dreje kniven, så du kan skære både lige og kurvede snit.
Step 10 Skærp klingen på en læderstrop

Step 10


Inden du kan gå i gang med at skære mønsteret, skal du skærpe klingen på en læderstrop. Det er meget vigtigt at klingen er super skarp, når du skærer. Er den sløv kan den flosse læderet på kanten og mønsteret bliver grimt.
Step 11 Sådan skal du holde på en swivel kniv

Step 11


Nu kan du begynde at skære mønsteret. Hold swivel kniven mellem tommelfingeren og langefingeren og hold pegefingeren i bøjlen i toppen af kniven. Du holder kniven på skrå og skærer med kanten af klingen. Samtidig vinkler du klingen, så kanten af sporet bliver vinkelret. Det giver det pæneste snit.
Step 12 Skær nu mønstreret i læderet

Step 12


Og så er det jo ”bare” at skære hele mønsteret. Læderet er stadig fugtigt, så kniven skærer nemt ned i læderet. Du skal ikke presse for hårdt, for så kan du risikere at skære hele vejen igennem læderet.
Step 13 Brug nu en baggrundspunsel på læderet

Step 13


Når mønsteret er skåret hele vejen rundt, skal du til at bygge mønsteret op. Til det bruger du en punsle, som vist på billedet. Det er en så kaldt ”baggrundspunsel” og består af et ternet mønster.
Step 14 Brug nu punslen til mønstret

Step 14


Fugt nu med en svamp, det område du vil arbejde på. Der skal ikke meget vand på, da det kun er overlæderet der skal være vådt. Tag et lille stykke ad gangen, og derved kan du arbejde med mønsteret over flere omgange. På den måde behøver du ikke bekymre dig om; for at få lavet det hele færdigt inden alt læderet tørrer.
Step 15 Pres nu punslen ned i læderet

Step 15


Ved normalt punselarbejde vil man slå med en hammer på punslen og derved få mønsteret frem, men da skeden runder er det svært at bruge den teknik. Derfor presser du i stedet punslen ned i læderet helt tæt på mønsteret, og du opnår derved den ønskede relief effekt.
Step 16 Lav først hele mønstrets yederside hele vejen rundt

Step 16


Lav nu først hele mønsteret på ydersiden hele vejen rundt, og du vil begynde allerede nu at kunne se, hvordan relief effekten træder frem.
Step 17 Punsle nu det inderste i mønstret

Step 17


Nu skal du arbejde ind i selve mønsteret og lave de steder, der skal punsles med bagrundspunslen. Det kan somme tider være lidt småt, og du kan få brug for en mindre punsel. Du kan slibe en punsel til, så den er halv størrelse. Det gør det nemmere at komme ind i de små kroge af mønsteret.
Step 18 Punslearbejdet er nu færdigt

Step 18


Så er alt punselarbejdet færdigt og du kan nu virkelig fornemme mønsteret – selv om det er en smule ”fladt” og kedeligt endnu.
Step 19 Brug af modellerjern til mønstreret af knivskeden

Step 19


Nu kan du begynde at arbejde på selve mønsteret med et modellerjern. Arbejde nu først med de områder der skal markeres tydeligt og trækkes frem. Også her skal du fugte læderet, i det område du arbejder med. Det gør det også nemt at præge ned i læderet.
Step 20 Lav detaljer i mønstret f.eks. struktur i et blad

Step 20


Herefter kan du begynde at arbejde på de forskellige detaljer i mønsteret. Her er det et lille blad, der er under bearbejdning. Hav altid det originale mønster læggende ved din side, så du kan få alle detaljerne med over på læderet.
Step 21 Få alle detaljer i mønstret med

Step 21


Og igen... så er det jo ”bare” at arbejde sig frem over hele mønsteret. Hvor mange detaljer du vil have med, afhænger af hvor længe du vil blive ved med at arbejde på mønsteret. Når mønsteret er præget helt færdigt, gennemgår du det en sidste gang og slutter af med at polere det op med en blød klud. Det gør, at de skarpe kanter der måtte være, lige bliver rundet af – og mønsteret fremstår fint og glat.
Step 22 Farv det med sort narvsværte

Step 22


Nu skal skeden tørre, efter at overlæderet har været fugtet, og så er den klar til at blive farvet. Start med at farve selve skeden i en farve der passer til den dominerende farve på selve kniven. Her er skæftet på kniven lavet i ibenholt, så her er hele knivskeden blevet farvet med sort narvsværte.