Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle".

Meny Menu
DanskDansk
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekUdvidet returreti 30 dage
TjekLav fragtprisfra 39 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Snit et knivskæfte ud af en frisk gren | DIY-guide af Keld Lisby

Snit et knivskæfte ud af en frisk gren | DIY-guide af Keld Lisby

Materialer:

  • Knivklinge
  • Snittekniv
  • Foldesav
  • Malertape
  • Håndøkse
  • 3,0 mm vridbor
  • Tommestok
  • Koldpresset linolie
  • Evt. kløvejern og fiberhammer eller knippel.
  • Frisk gren med en diameter på ca. 4-6 cm. og en længde på ca. 12 cm. Birk eller ahorn er rigtig godt at snitte i.


Sådan gør du:

1. Start med at skære en gren af et træ (husk at spørge om lov). Grenen skal være ca. 4-6 cm. i diameter og ca. 12 cm lang. Du kan evt. bruge en stamme på ca. 10-12 cm i diameter og så flække den i 4 stykker. Brug et kløvejern – så er det nemt at gøre præcis.

2. Bank angelen (den smalle del af klingen) ned i grenen. Det kan være en fordel at bore for med et 3,0 mm vridbor. Hvis træet flækker, når klingen bankes i, så find en ny gren og prøv igen. Når træet tørrer vil det trække sig sammen og klemme sig urokkeligt fast om angelen på kniven. 

3. Pak klingen godt ind i malertape, så du ikke skærer dig i fingrene, når du skal til at arbejde med skæftet.

4. Nu er det bare i gang med snittekniven. Skæftet snittes til i den form, der passer til netop din hånd. Tips. Fjern noget at træet med håndøksen eller kløvejernet, så er der ikke så meget, der skal snittes af.

5. Når kniven er snittet færdig, skal træet behandles med olie. Så holder skæftet sig pænt længe og træet tørrer ikke for hurtigt (så risikerer du nemlig, at træet flækker).

6. Er uheldet ude og træet flækker, når det tørrer, er det bare at lave en ny… og klingen kan heldigvis bruges igen. Er træet kun flækket en smule, kan man evt. lave en bevikling med snor eller tråd omkring skæftet, der hvor det er flækket. Det vil typisk være i overgangen fra træ til knivklinge.

- Og vupti... Du har du lavet din egen kniv. Klik her og åbn den printvenlige PDF-version eller find snitteknive og andet til grøn sløjd her