Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle".

Meny Menu
DanskDansk
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekUdvidet returreti 30 dage
TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Lav din egen kniv med buede indlæg og filninger | DIY-guide til knivbygning | DEL 3 af 5

Lav din egen kniv med buede indlæg og filninger  | DIY-guide til knivbygning | DEL 3 af 5

Del 3 ud af 5 – Lær hvordan du laver buede indlæg og filninger på din hjemmebyggede kniv




Del 3 ud af 4 (Step 41-60) – Sådan gør du:

Step 41 Brug af fil til at udjævne ujævnheder

Step 41


Så er det bare i gang med filen. Du starter med en grov fil og arbejder hele vejen rundt om skæftet og får udjævnet alle ujævnheder.
Step 42 Fif til små huller i skæftet

Step 42


Somme tider kan du opleve, at der er små huller eller fejl i skæftematerialet.

Specielt stabiliseret knude eller stabiliseret mammut stødtand kan have nogle steder, hvor stabiliseringsvæsken ikke er trukket helt igennem.
Step 43 Lap evt. små huller i skæftet med sekundlim

Step 43


De små huller "lapper" du med en tyndt flydende sekundlim. Den er så tynd som vand og trækker helt ind i alle huller.

Når du filer og sliber den tørrede lim væk, kan du ikke se hullet mere.
Step 44 Efterlad en flade under for at få et godt greb

Step 44


På undersiden af kniven kan du vælge at lade en flade stå. Dels fordi det ser super flot ud, men også fordi det kan være med til at sikre et godt greb om kniven.

Du kan også vælge at slibe skæftet rundt og undgå fladen.
Step 45 Fil hele skæftet

Step 45


Du slutter filearbejdet af med at file hele skæftet igen med en fin fil.

Det fjerner de sidste dybe ridser fra grovfilen, før du skal i gang med slibepapiret.
Step 46 Brug begge hænder til at slibe med smergellærred P180

Step 46


Så er det igang med slibepapiret. Du starter med smergellærrede i P180. Du bruger et stykke på ca. 20 cm i længden, og med begge hænder sliber du på tværs af skæftet.

Det giver en super jævn slibning over hele skæftet.
Step 47 Brug nu vandslibepapir uden vand

Step 47


Efter du har brugt smergellærredet, går du over til at bruge vandslibepapir.

Du sliber ikke i vand, men bruger det tørt.
Step 48 Slib med finere og finere slibepapir

Step 48


Du sliber med finere og finere vandslibepapir og slutter af med P2000.
Step 49 Brug polerpaste EEE-Ultra Shine

Step 49


Når du er færdig med at slibe med vandslibepapir bruger du EEE-Ultra Shine. Det er en polerpasta, som indeholder et slibepulver. Finheden i pastaen svarer til at overfladen er slebet med P30000.
Step 50 Påfør slibepastaen med fingrene

Step 50


Slibepastaen påfører du med fingrene og polerer det ned i skæftet. Jo mere du arbejder med pastaen – jo mere effektiv virker den
Step 51 Tør af med en klud

Step 51


Når du er færdig med at arbejde slibepastaen ned i skæftet, tørrer du det overskydende af med en klud.

Herefter efterpolerer du det hele med en blød klud. Det efterlader en super glat og silkeblød overflade.
Step 52 Lille fif til hvad du kan gøre mod at materialerne arbejder lidt

Step 52


Når du, som på denne kniv, bruger flere forskellige materialer, kan du godt opleve at delene arbejder lidt hver for sig.

Det gør, at du tit oplever at metalpladerne "rejser" sig lidt, og du kan mærke en kant.

Derfor kan du file en lille rille med rundfilen på hver side af metallet.

Det gør, at du mærker rillerne og ikke kanten på metalpladen.
Step 53 Filing af riller

Step 53


Når du filer rillerne, bruger du egentlig ikke blyantstregerne, som du har tegnet her.

De er bare for at illustrere, hvor du filer.

Du sørger for at holde samme afstand til metalpladen; ved hele tiden at kigge på afstanden mellem filen og metalpladen.
Step 54 Fil alle rillerne i skæftet

Step 54


Og så er det jo bare at file den næste rille... og den næste osv.
Step 55 File rundingen i skæftet

Step 55


Det kan godt være lidt vanskeligt at file sporet efter rundingerne i skæftet, men med små korte strøg med filen, går det fint.
Step 56 Rillerne er nu alle lavet på skæftet

Step 56


Ud over at det skjuler eventuelle forhøjninger af metalpladen, ser det også rigtig godt ud og kan være en dekoration på kniven.

Derudover hjælper rillerne også til, at du har et ekstra godt greb om skæftet.
Step 57 Dekorative filninger i tinpladerne

Step 57


Næste trin er at lave dekorative filninger i tinpladerne, som du bruger som mellemlæg.

Du tegner dekorationen op, på et stykke ternet-papir, inden du går i gang.

Her er valgt et simpelt mønster, som kan files med en rund og en trekantet nålefil.

Med en billedsøgning på Google kan du hurtigt finde mange andre mønstre. Søg på: knife filework design.
Step 58 Afmærkning af midten

Step 58


Når du skal mærke op til filningerne, starter du altid på ryggen af skæftet.

Du bruger skabelonerne, som du tidligere brugte til at finde midten af skæftet. Med en vandfast-tusch afmærker du midten.
Step 59 Skil hele kniven ad igen

Step 59


Når midten er afmærket, kan du skille hele kniven ad igen, så du kan komme til at arbejde med hver enkel metalplade.

Her er der kun brugt to plader, men ved mere avancerede mønstre kan der være mange dele.

Det kan være en fordel at mærke de enkelte dele op med numre. Er der mange dele er det helt sikkert nødvendigt.
Step 60 Spænd en skydelærer op i skruestikken

Step 60


Nu afmærker du, hvor de forskellige filninger skal være. Du spænder en skydelærer op i skruestikken og sætter den på den afstand, du vil have på mønstrets ene side.

Her er den sat på 5,0 mm.

Denne guide er del 3 af 5. Fortsættelse af guiden finder du ved at klikke på knappen herunder

DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for denne nye teknik, vil vi hos Linå rigtig gerne se dit projekt!

Tag et billede af dit projekt og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!