Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle".

Meny Menu
DanskDansk
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekUdvidet returreti 30 dage
TjekLav fragtprisfra 39 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Sy en lædertaske | DIY-guide | DEL 1 af 2

Sy en lædertaske | DIY-guide | DEL 1 af 2

Sy en simpel læderskuldertaske med magnetlukning og skulderrem. Lær de grundlæggende teknikker og mest gængse værktøjer til at arbejde i læder. Skabelon til mønstret medfølger.

Med denne diy-guide kan du sy din egen lædertaske. For at være helt præcis får du her teknikken til at sy en læderskuldertaske. Ulla Lindholm viser dig med billeder og video, hvordan du helt simpelt kan lave din egen skuldertaske af læder. Mønstret giver dig også mulighed for at komme med dit eget logo på tasken, og hvis du ønsker kan du både præge læderet i et mønster eller farve lædertasken, hvis du ønsker at gå et niveau op, når du skal sy din helt egen diy-lædertaske efter dit design. Den helt simple version af guiden til at lave en lædertaske, som du ser på billedet, foregår over 24 steps.

Vi giver dig 3 muligheder for at tilgå guiden til at sy din diy-lædertaske:

Du kan vælge kun at benytte dig af den ene version eller du kan gennemse dem alle for at få det fulde overblik over, hvor stor eller hvor lille projektet er for dig, allerede inden du køber materialerne til det.

  1. Fip-book-version: Brug vores Flip-book-version og få et godt indblik i hele guiden med alle 24 steps og skabelon til mønstret. Du finder den lige herunder. Ønsker du gemme guiden til senere eller få den udprintet. Kan du også downloade en pdf. Den knap finder du allernederst på denne side.

  2. Video-version: Se vores video-guide på ca. 20 minutter, hvor Ulla Lindholm viser dig hvordan du syer skuldertasken. Husk at downloade skabelonen til tasken ved at klikke på knappen nederst på siden.

  3. Online-version: Eller du kan gå direkte til de enkelte steps lidt længere ned på denne side, hvor vi viser dig guiden trin-for-trin med tilhørende billede. Der er 24 steps i alt.


Teknikker og færdigheder:

  • Sy lædertaske med eget logo
  • Sy i læder
  • Påmontering af magnetlukning

Materialer du skal bruge:

  • Læder
  • Vokset hørtråd f.eks. i farven hvid
  • Magnetlukning
  • 2x d-ringe
  • Læderfedt
  • Dobbelt klæbende tape

Værktøj til anvendelse:

  • Hobbykniv
  • God metal lineal
  • Fedtpen til læder
  • Riflejern
  • Markeringshjul
  • Syl
  • To sadelmagernåle
  • Bogstaver eller andre punsler til at præge læderet
  • Hultang
  • Evt. smykketang

Del 1 ud af 2 (Steps 1-14) – Sådan gør du:

Step 1 Tegn og klip skabelonen ud i læder

Step 1


Print mønstret ud.

Skær læderet til tasken efter skabelonen plus en rem på 2,5 x ca. 120 cm.
Step 2 Marker hvor magnetlukning skal være på tasken

Step 2


Magnetlukning: Marker lukningen på læderet med en fedtpen, hvor magneterne skal sidde, og lav to små snit med en hobbykniv, som passer til vingerne i begge ender (pas på at kniven ikke smutter).
Step 3 Tjek at magnetlukningen er placeret korrekt

Step 3


Tjek at du sætter magnetdelene rigtigt på, så tasken lukker rigtigt.
Step 4 Få sat magnetlukningen fast i tasken

Step 4


Sæt magneterne fast i læderet, og fold flapperne ind på bagsiden af magneten, så de fylder så lidt som muligt. Hertil kan anvendes en lille smykketang og en plasthammer.
Step 5 Marker med riflejern afstanden fra kanten

Step 5


Marker med riflejernet langs taskens sider – op til markeringen på mønsteret, og langs tre af siderne på hver af sidestykkerne.
Step 6 Marker også afstanden med riflejernet på de små stykker

Step 6


Marker 3 mm fra kanten med riflejernet på taskestykket og de to sidestykker, så hullerne kommer til at starte overfor hinanden, når der skal markeres huller og syes.
Step 7 Marker med markeringshjulet

Step 7


Marker med markeringshjulet på din riflede linje, du lige har lavet med riflejernet. På den måde får du vist den samme afstand mellem syhullerne. Dette vil give grundlaget for en flot syning.
Step 8 Prik syhullerne ud med syl

Step 8


Prik hullerne ud som markeringshjulet har markeret. Dette gør du med en syl og et korkstykke under læderet. Husk at prikke syhullerne ud på både taskestykket og de to sidestykker.
Step 9 Prik syhullerne ud på sidestykkerne på tasken

Step 9


Husk også at prikke syhuller på sidestykkerne, der hvor taskens rem skal fæstnes.
Step 10 Træk en strop igennem en d-ring

Step 10


Tag en D-ring, og træk én af stropperne igennem. Sy stroppen fast i sidestykket. Gentag med det andet sidestykke.
Step 11 Præg evt. mønstre i læderet

Step 11


Hvis du vil præge læderet med punsler eller lign. er det nu, før den syes sammen.
Step 12 Læg sidekanterne op langs med øverste kant af tasken

Step 12


Nu skal sidestykkerne syes på den store taskedel. Begynd med at lægge sidestykket op, så den korte side flugter med taskens forkant.
Step 13 Hæfte tråd når du syr

Step 13


Sy hele vejen rundt. Hæft ved at sy tilbage gennem de samme sting ca. 3 huller.
Step 12 Sy hele vejen rundt så sidekanten og tasken bliver syet sammen

Step 14


Tag det andet sidestykke og sy også den på taskestykket. Husk at hæfte godt mellem 3 huller.

Denne guide er del 1 af 2. Fortsættelse af guiden finder du ved at klikke på knappen nedenfor.

DIY Vejledningen er udarbejdet af lærer Ulla Lindholm Lærer Ulla Lindholm

DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for denne nye teknik, vil vi hos Linå rigtig gerne se dit projekt!

Tag et billede af dit projekt og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!