Lær alt om krydsfinér

Hvad er krydsfinér?

Krydsfiner er en træplade, som har flere træplader limet sammen i lag. Det laves altid af ulige antal lag. Derfor findes 3-lags, 5-lags og 7-lags krydsfiner. Ydersiderne ligger parallelt med hinanden i åreretningen, hvor den i midten ligger på tværs. Det gør, at pladen kan bøje sig bedre på den ene led frem for på den anden led, hvilket gør det til ét smidigt materiale. Det er en vigtigt ting at have i mente, når du arbejder med krydsfiner. Den tyndeste krydsfiner findes i 4mm og det tykkeste er ca. 15mm.

Hvilken træsort er krydsfiner?

Man kan lave krydsfiner af rigtig mange træsorter. Den mest almindelige træsort er birk, som oprindeligt blev produceret i Norge og Sverige, men i dag (2022) sidder Rusland på en meget stor del af produktionen af birkekrydsfiner. Af den årsag har det siden 2022 været svært at anskaffe birkekrydsfiner på markedet. Derfor er det bedste alternativ til birkekrydsfiner poppelkrydsfiner, da de visuelt ligner hinanden på overfladen og kan bearbejdes på samme måde. Du kan se videoen nedenfor eller læse mere om poppelkrydsfiner vs. birkekrydsfiner ved at klikke her

Krydsfiner har en A-side og en B-side

Krydsfiner leveres i en A-side og B-side. A-siden er uden knaster, og derfor den fineste side. B-siden har haft knaster og er blevet lappet med små stykker finer. Det er ikke sikkert, at det er tydeligt at se, hvad der er A-siden og B-siden, men hvis du laver noget med en for- og bagside, kan du have dette i mente. Krydsfiner købt hos Linå kan være svært at se, hvilken side som er en A- og B-side.



Hvis du derimod arbejder med østenfiner er det helt tydeligt, at der er forskel på for- og bagsiden.

Savning i krydsfiner

Når du skal til at save i en krydsfinerplade, skal du være opmærksom på, hvilket led du ønsker at save i pladen på. Det skyldes at der vil forekomme stor forskel i slutresultatet, medmindre du gør brug af en bestemt teknik. Hvis du saver på langs i en krydsfinerplade, vil du stadig få et pænt resultat, hvorimod hvis du saver på tværs af årerne, vil træet flosse i kanterne, da fiberne bliver skåret over.


Ved først at spænde krydsfineren op med en anden klods træ liggende ovenpå for at støtte fineren, vil du sørge for at få et endnu finere slutresultat. Du kan sætte krydsfineren fast med en skruetvinge.

Til dette formål vil det være godt anvende en japansk sav, løvsav eller juniorsav.

Laserskæring i krydsfiner

Hvis du planlægger at bruge en laser til at skære i krydsfiner, er der flere faktorer, du skal overveje for at sikre, at processen er sikker og effektiv:

1. Materialetype: Krydsfiner er som  nævnt tidligere lavet af træ og lim, og dens sammensætning kan variere afhængigt af kvaliteten og dens formål. Derfor afprøv altid af først på noget andet end dit projekt.
2. Tykkelse: Lasere har begrænsninger i forhold til, hvor tykt materiale de kan skære igennem. Jo tykkere krydsfiner, desto mere strøm kræves, og jo mere tid tager det at skære igennem. Sørg for at have en laser, der er kraftig nok til at skære den ønskede tykkelse af krydsfiner.
3. Skærekvalitet: Laserskæring kan skabe et glat snit i krydsfiner, men det kan også forårsage røg, der kan aflejre sig på overfladen. Dette kan påvirke overfladekvaliteten og føre til en mindre æstetisk finish. Sørg for at teste laserskæring på en mindre del af krydsfiner for at kontrollere resultatet. Du kan også være heldigt at kunne fjerne dette ved at tørre af med klud dyppet med håndsprit.
4. Efterbehandling: Laserskæring kan efterlade en brunbrændt overflade på krydsfiner, som kan kræve efterbehandling, såsom slibning eller maling. 

Overfladebehandling af krydsfiner

Da krydsfiner har en overflade, som viser træstrukturen, kan du lave overfladebehandling, hvor du stadig viser strukturen. Men du kan naturligvis også dække overfladen helt med en dækkende farve.

Her kan bl.a. nævnes følgende overfladebehandling til krydsfiner:

• Bordpladeolie giver ingen farve til krydsfineren. Men det gør at træet bliver snavsafvisende. Du skal blot give et fint, tyndt lag og dernæst er det vigtigt at krydsfineren ligger og bliver tørt.
• Koldpresset linolie giver en gullig farve. Koldpresset linolie er den første olie, som bliver presset (ligesom Jomfru olivenolie).
• Bejdsefarve er en transperant og dermed vil du kunne se træets struktur bag farven. Det smitter meget af, så husk handsker når du arbejder med denne type indfarvning. Når det er tørt kan du overfladebehandle det yderligere med bordpladeolien eller lak. Hos Linå forhandler vi det i pulverform, som du blot skal blande med lunket vand.
• Narvsværte er en spritholding farve, som bevarer krydsfinerens træstruktur. Narvsværten kan du også anvende til læder. 
• Lak
• Voks
• Dækkende maling f.eks. akrylmaling til hobbybrug
• Brænde med glødeskriver og glødepen
• Lasergravering

Krydsfinerens historie

Krydsfiner blev opfundet i 1700-tallet. Det skete i forbindelse med, at man kunne skære træ i meget tynde stykker. Og det gjorde at man kunne lave møbler med flotte motiver af forskellige tynde lag finer, der tilsammen udgjorde et motiv. Det kaldte man intarsia. Særligt på fine møbler fra frankrig. Det blev bagefter overfladebehandlet med olie eller lak. Problemet var, at når man lavede det på almindeligt træ, så flækkede fundamentet, og man havde derfor brug for et mere stabilt materiale.

Og derefter fandt man på at hvis man limede træ sammen på kryds i flere lag, kunne man få et mere stabilt fundament til intarsia.

Omkring århundrede skiftet 19.århundrede begyndte man at lave flyvemaskiner. De var lavet af et træskelet beklædt med stof, men det var en for skrøbelig løsning. Så fandt man ud af, at man kunne tage en træstamme og sætte den op i noget der minder om en drejebænk, og skrælle en tynd skive af på omkring 1mm. Det kunne man så lime sammen og lave plader af, og derved opstod teknikken til krydsfiner.

Ligeledes opfandt man bedre limtyper, som så forbedrede pladernes holdbarhed og styrke. De første limtyper der blev brugt, var bl.a. udvandt af dyr såsom harelim og benlim, der blev lavet af knogler. Men disse typer var ikke så smidige. Derfor kom der forskellige limtyper i starten af 1900-tallet – nogle var mere holdbare end andre, mens andre var mere smidige. I dag kan du også få krydfiner som er forskelligt limtyper, da det afhænger af om du vil bruge krydsfineren i et fugtigt rum. 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med lærer Torben Hansen samt lærer Peter Hersted i februar 2023