Smag alle vores småkager (cookies) på linaa.dk – og få den fulde oplevelse

Hos Linå byder vi alle vores gæster på småkager (cookies). Det gør vi for, at du kan føle dig hjemme på vores webshop ved at give dig den bedste oplevelse.

Vi bruger cookies for at få websiden til at fungere (nødvendige) og (funktionelle) for at huske dine foretrukne indstillinger, samt for at kunne vise dig YouTube videoer for bedre vejledning (ex på 3. parts cookie). Cookies giver os også mulighed for at se statistikker og analysere besøg på vores side, så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, (statistiske) og at vores markedsføring bliver relevant for dig (markedsføring).

Værsgo at vælge dine småkager (cookies) nedenfor – eller smag én af hver, ved at trykke på knappen "Accepter alle".

Meny Menu
DanskDansk
Med moms
Uden moms
Søg Søg
IndkøbskurvKurv
Indkøbskurv
0,00 DKK
Total
0,00 DKK
Produkter
TjekFaglig kundeserviceTlf. 86 80 26 66
TjekE-mærket webshopfor skoler & private
TjekUdvidet returreti 30 dage
TjekLav fragtprisfra 45 kr. inkl. moms
TjekBetal med EANunder bestilling

Lav din egen kniv med buede indlæg og filninger | DIY-guide til knivbygning | DEL 4 af 5

Lav din egen kniv med buede indlæg og filninger  | DIY-guide til knivbygning | DEL 4 af 5

Del 4 ud af 5 – Lær hvordan du laver buede indlæg og filninger på din hjemmebyggede kniv




Del 4 ud af 5 (Step 61-80) – Sådan gør du:

Step 61 Sæt mærke for hver 5 mm

Step 61


Og så er det bare at sætte et mærke med tuschen for hver 5,0 mm.

Det gør du fra midten af ryggen og ned på hver side.

Hvis det ikke går helt op med afstanden til sidst, justerer du afstanden med en halv mm. eller hvad der er nødvendigt.
Step 62 Fil mønstret

Step 62


Nu starter du med at file mønstret.

Du bruger en træklods, som du spænder op i skruestikken, som modhold – så er der styr på det.

Filningerne skal være vinkelrette på siderne og med en hældning på ca. 45 grader. Filningerne skal kun gå til midten af pladens tykkelse.
Step 63 Fil filen på kridt eller gips for at undgå at den fedter til

Step 63


Lige et godt tip: Når du filer i tin, kan du tit opleve at filen fedter til, og tinspånerne sætter sig fast i filen. Og det er næsten umuligt at få væk.

Hvis du laver et par filestrøg i et stykke kridt eller gips, så holder filen sig ren for spåner.
Step 64 Fil hele vejen rundt

Step 64


Så er det bare og file løs... hele vejen rundt om tinpladen.
Step 65 Fil først den ene side og derefter den anden

Step 65


Når du har filet den ene side, vender du pladen om og filer den anden side.

Her filer du lige midt i mellem filningerne på modsatte side
Step 66 Brug en lille trekanat nålefil

Step 66


For at file de små hak mellem de runde filninger, bruger du en lille trekantet nålefil.

Midt mellem de runde filninger, laver du nogle små filestrøg i 45 graders vinkel og stadig 45 graders hældning.

Der skal ikke mere end et par filestrøg til.
Step 67 Puds overfladen med vandslibepapir P2000

Step 67


Når alle filninger er lavet, pudser du overfladen med vandslibepapir P2000.

Det er for at fjerne de grater, der vil komme efter filningerne.
Step 68 Fortsæt med næste plade

Step 68


Det var den første plade. Samme fremgangsmåde ved den næste plade.
Step 69 Poler alle delene

Step 69


Når alle pladerne er filet, polerer du alle delene på skæftet hver for sig.

Det gælder også tinpladerne. Men husk ikke at bruge samme pudseskive til metal og træ.

Specielt på lyse træsorter kan det give nogle grimme sorte polermærker.
Step 70 Prøvesamle kniven

Step 70


Nu er alle dele poleret og kniven prøvesamles en sidste gang inden limning. Er der noget der ikke passer sammen, skal det gøre nu – inden kniven limes sammen.
Step 71 Læg alle delene op i rækkefølge

Step 71


Nu er det tid til at lime.

Du lægger alle delene op i rækkefølge.

Alle delene renses af med sprit, så de er helt rene.
Step 72 Farv epoxylimen med sort narvsværte

Step 72


Når du limer flere dele sammen, bruger du den langsomt hærdende epoxylim. Så er der god tid til at få alle delene samlet.

Og så lige et tip mere: Du drypper et par dråber sort narvsværte ned i limen for at farve den.

Skulle der, mod forventning, være lidt luft mellem delene, skjuler den sorte lim det godt.

Du kan selvfølgelig bruge andre farver, der matcher skæftet.
Step 73 Bland farven godt med limen

Step 73


Når limen bliver blandet godt med farven, bliver den helt sort.
Step 74 Lim nu alt sammen

Step 74


Så er det bare at lime alle delene sammen. Sørg for at få limen helt ned i hullerne.
Step 75 Lim alt sammen på skæftet

Step 75


Alle delene limes sammen.
Step 76 Tør overskydende lim væk med vatrondeller

Step 76


Når kniven er limet sammen, og spændt godt sammen med møtrikken i enden, tørres det overskydende lim væk. Du bruge vatrondeller, som du dypper i sprit. Det fjerner nemt alt den overskydende lim.
Step 77 Vent 24 timer til limen er gennemhærdet

Step 77


Nu er hele kniven limet og aftørret.

Så er det bare at vente 24 timer, til limen er gennemhærdet.
Step 78 Sav gevindstangen af

Step 78


I enden af skæftet stikker gevindstangen ud.

Den saver du af med en lille smykkesav med en metalklinge.
Step 79 Lav en plade som kan skjule gevindstangen

Step 79


I enden af skæftet kan du nu se, der hvor gevindstangen går gennem skæftet.

For at skjule den, laver du en metalplade i sølv.

Tin er for blødt til at bruge som endeplade, og vil hurtig blive ridset og grimt.

Du kan også lave en lille træklods eller andet, for at skjule gevindstangen.
Step 80 Puds enden med slibepapir

Step 80


Inden du kan lave endepladen, pudser du enden på samme måde som resten af skæftet. Finere og finere slibepapir.

Denne guide er del 4 af 5. Fortsættelse af guiden finder du ved at klikke på knappen herunder

DEL PÅ DE SOCIALE MEDIER

Bliver du glad for denne nye teknik, vil vi hos Linå rigtig gerne se dit projekt!

Tag et billede af dit projekt og del det på de sociale medier med #LærMedLinå

Vi glæder os til at se det!